• Karen Ziefeldt

GRAVIDITETS-DAGBOG #3 - NAKKEFOLDSCANNING, DÅRLIG SØVN OG EN LILLE BULE PÅ MAVEN - UGE 11-14

Opdateret: jan. 13

Læs første del HER og anden del HER.


Kæreste jer,


Og godt nytår - jeg håber alle, er kommet godt ind i det nye år.


Jeg er nu endelig ved at være up to date med graviditetsdagbogen, finally - beklager virkelig forsinkelsen, men der er jo nødt til at være en vis form for kronologisk rækkefølge, tænker jeg... - eller er det bare mig? Haha.


Anyway, dagens dagbog omhandler ugerne 11-14, så her går jeg faktisk ind i andet trimester, som det jo så fint hedder. Til de af jer, der ikke helt er med på Trimester-konceptet (det var jeg hvert fald ikke selv i starten), kommer her et lille overblik over den måde, man inddeler graviditeten på:


1. Trimester: ugerne 0-12 (nogle siger frem til 14 her)

2. Trimester: ugerne 12/14-27 (det varierer lidt)

3. Trimester: ugerne 27 - frem til fødslen (typisk omkring uge 40)



Jeg har fortsat kvalme og madlede - dog ikke så meget som i starten, så jeg håber, det går den rigtige vej. De fleste siger til mig, at 2. trimester er det bedste, for der omkring holder kvalmen op, og man er endnu ikke så stor (som i 3. trimester), at man ikke kan lave noget. Så det trøster jeg mig selv lidt ved, og krydser fingre for, at det er sandt...


Til gengæld er jeg begyndt at bedre kunne håndtere kvalmen, når den så kommer (læs om alle de ting, der hjalp mig i indlægget lige HER) og ikke mindst acceptere, at jeg bare HAR mere brug for at hvile og sove, når jeg er gravid. Og fair nok, kroppen arbejder trods alt på højtryk lige nu; i fuld gang med at skabe et lille nyt menneske, så no wonder man er træt, når man tænker over det.


Så det bliver altså til flere middagslure i denne tid, og jeg giver (for det meste) også bare efter, når jeg (fortsat) craver mærkelige ting. Denne periode har jeg været HELT VILD med chips - og altså ikke de der (relativt) sunde linse-, boghvede og kikærtechips, som jeg plejer, når den craving sætter ind - nej, det er helt standard Kims Chips, der ryger i kurven engang i mellem. Og ærlig talt, det har jeg det faktisk helt fint med, og det er så skønt. Især for en pige som mig, der tidligere (det er mange år siden, but still...) har haft tendens til alt for meget at kontrollere alt, hvad hun spiste. Det kender du måske også? Og måske var/er du selv nervøs for hvilke cravings, du ville/vil få, når du er gravid, og måske også, hvor meget du vil tage på i vægt?


Jeg kan helt sikkert følge din tankegang her - jeg har nemlig selv tænkt nogle af de tanker, men overraskende nok har de hos mig ikke fyldt særlig meget, heller ikke engang nu, hvor man begynder at kunne se en lille bule på maven (der nok mest af alt ligner, at jeg har spist for meget gluten og har mega meget luft i maven haha - men den er der, og det føles så skønt. Måske skyldes min afslappethed også, at der i den her periode sker SÅ meget andet, som langt overskygger de kontrollerende tanker om, hvorvidt man nu får spist det helt rigtige mad, om maven er fuldstændig stram og trænet osv osv. Misforstå mig ikke her; selvfølgelig går jeg ind for, at vi skal spise en masse gode og nærende ting, men jeg har også bare oplevet i den her periode, at det kan være SÅ svært at få de grøntsager (og andet sundt) ned. Og det skal man ikke slå sig selv i oven i hovedet over - det er en periode, som ikke varer ved, og bare rolig, du kommer helt sikkert til at kunne lide sunde ting igen; spis det sunde, når du kan, og så giv dig selv en lille pause og give in, når dine cravings melder sig.


DÅRLIG SØVN


En anden ting, der virkelig har domineret denne periode er dårlig søvn - hoooold nu op, hvor har jeg sovet dårligt! Jeg vågner flere gange om natten - nogle gange helt op til 4-5 gange - hvor jeg enten skal op at tisse eller bare føler ubehag i min krop lige gyldigt hvilken side, jeg ligger på. Jeg har flere gange tænkt, at det er min krops måde at begynde at forberede mig på de nætter, vi (måske) får - altså med en lille baby, der skal spise hver anden time, bliver det heller ikke til meget søvn i starten - går jeg ud fra hvert fald. Så måske er det i virkeligheden meget smart gjort af kroppen, men jeg savner da en sammenhængende nattesøvn, allerede, haha. I'm in for the real deal snart, kan jeg godt fornemme! Hvordan sov du, da du var gravid? Vågnede du også mange gange?



NAKKEFOLDSSCANNING


Og så til det mest spændende - og måske også nervepirrende - der sker i hele den periode af graviditeten, hvis du spørger mig. Jeg har virkelig forestillet mig, at jeg ikke skal blive en pylret og nervøs mor - det satset jeg stadig stærkt på, at jeg IKKE bliver - men man kan simpelthen ikke undgå at få nogle af de her nervøse tanker og følelser op til den her scanning, hvis du spørger mig. Det er jo den første rigtige scanning - i hvert fald hvis graviditeten hidtil har forløbet normalt - der viser, hvordan baby har det. Mere specifikt finder man i denne scanning ud af følgende:


1. hvor babyer, der ér (det kunne jo være tvillinger - eller trillinger!)

2. hvor 'gammel' baby er og deraf fastsættes den rigtige terminsdato

3. Risikovurderingen (risikoen for kromosomfejl) laves på baggrund af nakkefolden størrelse, en blodprøve og den gravide


Sidste punkt er klart det mest nervepirrende, og jeg må indrømme, at jeg faktisk tænkte en del på det op til selve scanningen. Man ønsker jo bare så inderligt, at alt er, som det skal være, og derfor tænker jeg, at det er helt naturligt at blive nervøs - det tror jeg bare er vores moderinstinkt, der virkelig begynder at sætte ind.


Heldigvis var alt, som det skulle være. Martin var med mig på Rigshospitalet, som vi er tilknyttet, og vi havde simpelthen sådan en sød jordemoder. Det vildeste var nok, at se baby - en lille levende baby, der bevægede sig!! - på skærmen. Her blev det hele pludselig meget mere virkeligt, og man følte sig pludselig meget tættere på det lille menneske, der ligger der inde. Det var virkelig en fin oplevelse, som var så fantastisk at dele med Martin - helt magisk faktisk. 🔮👼🏼 Dog lå jeg på briksen i et godt stykke tid - jeg har lyst til at sige 20 minutter - da baby ikke lå rigtigt, hvilket betød, at man ikke kunne se selve nakkefolden. Så jeg blev trykket godt på og skulle også shake my bud a few times, før den lagde sig rigtigt. Aww.


Glæd dig kan jeg kun sig, og vid, at det er helt ok, at være en lille smule nervøs op til - det tror jeg ikke kan undgås.


Kærligst K

Petersborgvej 6, 3. 2100 København Ø 

  • Instagram
  • Facebook

© Karen Ziefeldt 2019

Created by Ziefeldt Design