• Karen Ziefeldt

MUST-HAVE BABYUDSTYR – 10 TING VI IKKE VILLE UNDVÆRE TIL ATLAS 👶🏼

Opdateret: sept. 10

Kære alle,


Jeg håber I har det godt og nyder varmen - det er jo blevet crazy varmt igen. Normalt ELSKER jeg varmen, men med en lille baby, bliver den præference altså ændret (til meget koldere vejr!). Måske du kan følge mig her?



Vi har nu været forældre i ca to måneder, og hold da op en vild rejse det har været; den allermest fantastiske af slagsen! Før man prøver det, har man ingen idé, HVOR fantastisk det egentlig er, ej heller hvor hårdt det kan være til tider. Jeg har tænkt meget over det her med, hvor "modsatrettede" følelser det at blive forælder indebærer; det ene øjeblik er man ovenud lykkelig og det andet, er det det hårdeste nogensinde, og man tvivler på, om man overhovedet kan klare det. Nå, den snak bør have sit helt eget indlæg - i dag skal nemlig handler om ting/udstyr, der har gjort den første tid som forældre en hel del lettere.


Først vil jeg lige skynde mig at sige, at de her ting/udstyr er nøje udvalgt, da hverken Martin eller jeg går ind for bare at købe "en af hver", når det kommer til babyudstyr, eller udstyr i det hele taget. Nu skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig til dommer, men I min korte tid som mor, synes jeg altså, at jeg har erfaret, at der er en tendens til, at man bare skal have det hele uden egentlig at vide, om man får brug for det. Og jeg kan hilse at sige, at man altså IKKE får brug for alt det, der nu står på diverse baby-checklister. Med det in mente er vi selvfølgelig også forskellige, så hvad måtte have brug for, er ikke nødvendigvis det samme for dig. In any case, kan det hvert fald betale sig at overveje, hvad man køber en ekstra gang, og i flere tilfælde endda vente til, at baby er kommet, da man lynhurtigt bliver klar over, hvad man har brug for, og hvad der er overflødigt.


Nå, men i dagens post vil jeg hvert fald dele med jer nogle af de ting, som både Martin og jeg har været rigtig glade for at have. Og jeg vil måske gå så vidt at sige, at Atlas også har været ret stor fan (selvom mor og far er nummer 1 og eneste på hans liste, so far i hvert fald 😃). Udstyret er forresten i vilkårlig rækkefølge, så der er ikke som sådan nogle af tingene, der er bedre end andre.



HAAKAA BRYSTPUMPE

Den mindste men måske mest uundværlige ting. Haakaa-brystpumpen, som i ser på billedet er en lille manuel (aka håndholdt) brystpumpe, som er intet mindre end genial! Jeg bruger den stort set hver dag til hver amning, hvor den opsamler mælken fra det ene bryst, mens jeg ammer på det andet. Når du har pumet mælken ud, kan du opbevare mælken i selve haakaa'en til du skal bruge den eller hælde den på flaske. Sidstnævnte har vi benyttet os af de morgenen, hvor Martin har taget Atlas, så mor lige kunne få en time mere på øjet, åhhh den søvn (læs: mangel på samme 😃). Nå, hvert fald er SÅ glad for, at jeg blev tippet om Haakaa - den ville jeg ikke undvære. Materialet er forresten medicinsk silicone, så den er både allergivenlig og egnet til modermælk.



NAJELL BABY-LIFT

Babyliften fra Najell vil jeg gå så vidt og sige, at vi ikke kunne leve uden. Ok, det kunne vi nok godt, men det er nok den ting, jeg fortryder allermest at vi ikke bare anskaffede os fra start. Med til historien hører, at vores barnevogn er fra Bugaboo; en Donkey2, som er en kombivogn, der kan "udvides", så der - på et tidspunkt, måske 😉 - kan sidde to i den på samme tid. De fleste der læser det her indlæg, ved nok at kombivognene hører til den "lille" ende af barnevogne, hvilket der selvfølgelig både er fordele og ulemper ved. Mere om dem i et seperat indlæg. Hvert fald kan det være svært at finde en lift, der passer i kombivognene, og det er her Najell-liften kommer ind i billedet. Najell-liften er GENIAL og har reddet os flere gange - ikke kun fordi den passer i de mindre kombivogne, men fordi den udover liftfunktionen har hele fire andre funktioner:


1: Kan bruges som lift og passer (som nævnt) i de mindre kombivogne

2: Kan bruges som babynest, da den "snøres" ind og ud og deraf justeres i størrelsen

3: Kan bruges som legetæppe af samme grund som ovenfor og kan deraf også justeres helt ud, så den bliver "flad" som et tæppe, baby kan ligge på

4: Kan bruges som gynge, hvor mor/far spænder den om livet og skuldre, så baby kan blive gynget, mens mor/far sparer lidt kræfter og aflaster ryggen (den bliver VIRKELIG brugt, når man får en baby, skal jeg hilse at sige!

Vores Najell er modtaget i gave (derfor #reklame), men som med alt andet, jeg skriver om taler om, er det min helt oprigtige mening og en ting, jeg bestemt selv ville anskaffe mig either way.


BABYBAY BEDSIDE CRIB

Vores bedside crib var en af de første ting, vi anskaffede os på baby-listen, og den har vi været SÅ glade for. En bedside crib gør det muligt for baby at sove ved siden af mor (eller far selvfølgelig, men som de fleste kan give mig ret i, så er det altså mor, der er oppe om natten og giver baby mad, om man ammer eller giver flaske, er min erfaring hvert fald 😉). Either way, gør den det hvert fald muligt at have baby liggende så tæt på sig som muligt uden at blive nervøs for samsovning. Det er jeg ikke personligt, men jeg har en sød ♉️-mand, der sover meget tungt, og som derfor ikke er så vild med ideen, og derfor er en bedside crib den bedste løsning, hvis du spørger mig. Jeg kan hvert fald VARMT anbefale den!

Vi har købt vores bedside crib brugt. At købe brugt har egentlig mere været reglen end undtagelsen for os - der er jo SÅ meget babyudstyr out there, som slet ikke er blevet brugt alt det, det burde, så derfor forsøger vi virkelig at købe brugt, hvor vi kan, og hvor det giver mening selvfølgelig.



AMMEBH

Endnu en mindre ting, men som ikke desto mindre gør amningen en hel del lettere, i hvert fald offentlige steder, så man slipper for at flashe hele sit bryst, når man ammer (ikke fordi jeg har så meget imod dét, amning er det mest naturlige i verden, hvis du spørger mig, og det SKAL der være plads til i det offentlige rum også!) Nå, det er en helt anden snak - hvert fald er en ammebh et must-have. I starten mente jeg ikke selv, det var nødvendigt, så jeg gik faktisk hele den første måned uden en ammebh - heldigvis var det varmt og jeg gik basically i bare bryster hele tiden - derhjemme altså 😉 - for også at få så meget hud mod hud som muligt. Min ammebh er fra Anita og er fantastisk! I har helt sikkert set mig i den på min instagram, for jeg har stort set ikke andet på haha! Jeg har købt den i wunderwear, men den kan også købes online ved jeg. Kæmpe anbefaling herfra.



AMMEINDLÆG

Hører lidt med til ammebh'en, men hvert fald er ammeindlæg et must-have, hvert fald til når man er på farten. Derhjemme er haakaa brystpumpem, som jeg nævnte ovenfor genial, da den opsamler mælken fra det ene bryst, mens man ammer på det andet. Jeg har været glad for to forskellige af slagsen. Det ene er et sæt i uld/silke, som jo er noget af det bedste, man kan have tæt på kroppen og særligt brystvorterne, som jo er udsat for lidt af hvert denne tid. Dem er jeg virkelig glade for og bruger hver dag. Det andet sæt er i økologisk bomuld og er til at vaske i maskinene. De har desuden en anti-leak effekt, sådan så man er garanteret, at de ikke bliver gennemvædet af mælk. Jeg har dog heller aldrig oplevet at mine uld/silke ammeindlæg bliver gennemvædet, og det er selvom, jeg har ret meget mælk. Begge kan anbefales, og jeg skifter lidt mellem dem, alt efter hvad jeg har på.


ERGOBABY BÆRESELE

En bæresele er uundværlig, hvis du spørger os. Under min graviditet fik jeg øjnene op for bæreseler, da alle mødre jo efterhånden har dem. Først tænkte jeg over, hvorfor mon bæreseler var SÅ populære, men efter jeg selv er blevet mor eller Atlas er kommet ud rettere (jeg føler lidt at jeg blev mor, the moment jeg blev gravid, men det er en helt anden snak ☺️) kan jeg virkelig godt se hvorfor. En bæresele, eller vikle/ringslynge/whatever stykke stof hvor baby kan sidde oppe hos en er GENIALT og et must, hvis du spørger mig. For det første skaber det at bære baby så tæt på sin krop en helt fantastisk og vigtig tryghedsfølelse hos baby. For det andet har mor/far armene fri og kan rent faktisk lave noget (eller mere i hvert fald end hvis man skal have dem i favnen), og det er bare mega-smart, især de dage/perioder, hvor baby stort set kun vil sidde oppe hos forældrene, hvilket jo er så fint (og også ret hyggeligt, hvis du spørger mig) men kan også blive hårdt i længden. Derfor: anskaf dig/er en bæresele - den har virkelig reddet mig MANGE gange allerede.


Bæreselen er endnu en ting, vi har købt brugt. Vi fandt den på Reshopper-appen, og den havde aldrig været brugt. Så igen, jeg kan virkelig anbefale alle at undersøge markedet for brugt, inden I køber nyt. ☺️



SLYNGEVUGGE

Endnu en genial ting, som jeg virkelig kan anbefale alle forældre at få. Slyngevuggen er basically ligesom en hængekøje men til babyer, der jo elsker de bløde, vuggende op-og-ned-bevægelser, men som man som forældre altså kun kan gøre manuelt i en vis periode i træk. 😅 Mine balder og lår er såå ømme af at stå og vugge Atlas op og ned, og selvom det er det hyggeligste i hele verden, bliver det altså også hårdt i længden, så jeg var ret glad, da vi endelig fik slyngevuggen hjem.


Vores slyngevugge har vi fået igennem Naturebaby, som er det fineste baby-univers, hvis du spørger mig. 😍 Den er i mærket Nonomo, der laver de fineste økologiske babyhængekøjer af 100% økologisk bomuld, hvilket betyder, at der ikke er brugt alle mulige kemikalier og farver, som baby vil kunne indånde. Vuggen kan derfor tages i brug med det samme uden at skulle vaskes. Det er altså også ret dejligt, hvis du spørger mig.


Vi har været så heldige at modtage vuggen i gave, så derfor skriver jeg #reklame. ☺️



BARNEVOGN MED SIDEVOGN

Vi var slet ikke i tvivl, da vi valgte barnevogn; det skulle uden tvivl være en kombivogn og gerne en med en sidevogn til aaalt mit habengut, når jeg går tur. Da kombivognene jo er noget mindre i størrelse end de "almindelige" barnevogne, bliver vognen ikke meget større af at have en lille sidevogn, så spørger du mig er der kun fordele ved at vælge sådan en. Vores model hedder Donkey 2 og er som sagt en kombivogn, som kan gøres til "dobbelt", og hvor der derfor kan sidde to i - hvis vi nu en dag skulle få brug for dét. 😉



MINI-PUSLETASKE

En pusletaske var i starten ikke noget, jeg tænkte, vi ville få brug for. Men det gør man jo (ved ikke lige hvad jeg regnede med 😃. I hvert fald er en pusletaske rigtig rar at have, især når man er på farten og selvfølgelig skal have muligheden for at skifte der også. Vi har dog ikke købt en ny af slagsen men fundet en rar genial en af Martins mor; den er nemlig ikke særlig stor, som mange af de nye pusletasker er - den er faktisk bare et underlag med nogle sidelommer til bleer, vådservietter osv. Den er måske 40 år gammel men fungerer helt fantastisk og fylder ingenting, når vi er på farten.



KOKOSOLIE

Et must-have i huset og faktisk det eneste vi har brugt til Atlas lille babynumse og krop, hvor det virker FANTASTISK. Min yndlings er denne fra Oil of Life, men der findes masser af gode på markedet. Så længe man sørger for at købe dem, der er jomfru-kvalitet, som betyder, at olien ikke forarbejdet og derfor har beholdt alle sine helende egenskaber.


Jeg håber, I kunne bruge denne mini-guide. Er der noget, jeg har glemt eller bare ikke har fået øjnene op for, så vil jeg elske at høre fra dig. 💕


Kærligst, K

Petersborgvej 6, 3. 2100 København Ø 

  • Instagram
  • Facebook

© Karen Ziefeldt 2019

Created by Ziefeldt Design