• Karen Ziefeldt

2. MINI GUIDE TIL MINE YNDLINGS-YOGATIMER OG INSTRUKTØRER HOS JO:GA CPH - MØD BENEDICTE QUIST

Indlæg lavet i samarbejde med JO:GA Cph

Hej alle 💛


Som de fleste af jer ved, ELSKER jeg yoga og dyrker det helst flere gange om ugen. Yoga er klart mit frirum no. 1, hvor jeg virkelig kan koble af og slukke for alle tanker, der fylder - og ja, bare mærke kroppen i stedet for at se den, som hvert fald er noget jeg selv har tendens til... Måske det er noget, du også kan genkende?

Jeg har gået til yoga i snart tre år nu, og det er uden tvivl noget af det BEDSTE, jeg har gjort for min krop - og sind ikke mindst. Jeg startede nemlig til yoga i en periode i mit liv, hvor jeg mildest talt lige havde brug for at reconnect to Earth again, hvilket min yoga-praksis (blandt andet) hjalp mig til (thank God haha!).

Jeg går selv til yoga hos jo:ga cph, hvor jeg har fundet nogle af mine yndlings-yogatimer og instruktører, som jeg selvfølgelig er nødt til at dele med jer. 💛

For nogle uder siden skrev jeg om en af mine yndlingsinstruktører, Evelin, hvis timer du kan læse mere om lige HER.



I denne uge har jeg stillet nogle spørgsmål til en anden af mine favoritinstruktører, nemlig Benedicte, der kører nogle fantastiske flow-timer, hvor man altså også kan få lidt (nogle gange meget 😃) sved på panden. Så hvis du er en af dem, der tror, at yoga ikke kan være en workout - så skal du prøve Benedictes timer. 😉

Du kan læse hendes svar til mine spørgsmål herunder og måske danne dig et endnu bedre billede af hendes timer her:



1. Hvad betyder yoga for dig? Hvad bruger du den til?

For mig er yoga en måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Det er "moving meditation". Det er en måde hvorpå jeg kan øve mig i at være tilstede i nuet, tilstede i min krop og mærke mig selv. Desuden synes jeg selvfølgelig også, at det er helt vildt sjovt og kan være virkelig udfordrende.


2. Hvorfor er du blevet yogainstruktør?

Jeg vil gerne dele ud af min yoga glæde. Noget af det bedste ved at undervise er at hjælpe og guide folk ind i stillinger de ikke troede de kunne. Det er fantastisk at være en del af den forandring der sker hos folk fra starten af timen til de forlader deres yogamåtter.


3. Hvad lægger du vægt på i dine timer?

Til mine flow timer fokuserer jeg på at folk får sved på panden og masser af styrke. Jeg prøver at tage noget nyt med til mine timer, og lægger vægt på at vi også skal lege lidt. Jeg synes det er vigtigt at vi får grint lidt. Til mine mere rolige hold er der lagt mere vægt på at bruge åndedrættet og være til stede i kroppen. Jeg går også meget op i alignment, fordi det vigtigste for mig er, at man passer på sig selv og lytter til sin krop.


4. Hviken yogafrom kan du bedt lide at undervise i?

Jeg kan bedst lide at undervise dynamiske flow klasser med højt tempo. Jeg er meget inspireret af vinyasa. Jeg er synes også det er super fedt at undervise de mere avancerede yogastillinger da jeg elsker at udfordre folk.


5. Hvilken type musik spiller du på dine timer?

Det afhænger af hvilken slags yoga jeg underviser. Som regel det jeg kalder det pling plang musik, men måske i en mere rytmisk og pop-agtig udgave. Mine spillelister ligger på Spotify hvis man har lyst til at lytte.


6. Går du selv til yoga? Hvilken form?

Lige for tiden tager jeg mest til jivamukti timer. Jeg er også glad for vinyasa. Nu har jeg lige været til yogafestival i Stockholm hvor jeg prøvede alt muligt forskelligt yoga. Generelt kan godt li' at tage til mange forskellige workshops og timer, for at få inspiration og en fornemmelse af hvad der sker i yogaverdenen.


7. Er der nogen du særligt anbefaler yoga til?

Jeg vil anbefale yoga til alle. Efter min mening er det super vigtigt at være tilstede i sin vejrtrækning og øve sig i at mærke sin krop, hvilket vi gør når vi laver yoga. Det er også en måde at bevæge sig på, hvor man arbejder med kroppen og møder sig selv der hvor man er..

Jeg kan varmt anbefale, at I prøver Benedictes timer! Hun er super dygtig og fantastisk til at undervise. 😊


Nyd dagen, smukke, og skriv altid hvis du har nogen spørgsmål. ☀


♥️, K

Petersborgvej 6, 3. 2100 København Ø 

  • Instagram
  • Facebook

© Karen Ziefeldt 2019

Created by Ziefeldt Design