Læs 1. del HER, 2. del HER, 3. del HER, 4. del HER, 5. del HER, 6. del HER, 7. del HER og et ekstra-indlæg om babys køn HER
Kæreste jer,
Det er noget tid siden, jeg har skrevet herinde sidst. Jeg havde jo egentlig planlagt lidt flere indlæg i graviditetsdagbogen her for at gøre det hele lidt mere overskueligt, men så var der pludselig en eksamen i den sidste del af min graviditet, der tog liidt mere tid end forventet + jeg var højgravid (! :D), så jeg besluttede ligesom, at den del måtte vente til den anden side af fødslen. And here I am, på den anden siden af det VILDESTE og mest fantastiske, jeg har oplevet hele mit liv! Wauw, jeg glæder mig så meget til at fortælle jer om selve fødslen, for som I ved gik jeg en del over tid (faktisk 13 dage) og stod overfor at skulle sættes i gang medicinsk. Det ville jeg meget nødigt og gjorde derfor ALT, jeg kunne for at gå naturligt i fødsel.
SÅ, det er hvad dagens indlæg og sidste (foruden selve fødslen selvfølgelig) graviditetsdagbog skal handle om; mine tanker om igangsættelse og hvad jeg selv gjorde for at hjælpe min krop naturligt i fødsel.
IGANGSÆTTELSE
Jeg var sat til d. 2 juni, og selvom jeg egentlig godt vidste, at det er de færreste, der føder på selve terminsdatoen, havde jeg aldrig drømt om, at jeg selv skulle ende med at gå hele 13 dage over, næste to uger, som jo er grænsen for, hvor længe man må over - eller hvert fald hvad der (kraftigt) anbefales her i Danmark. Så da jeg nåede min terminsdato d. 2. juni var jeg jo ligesom fuldstændig klar til at føde. Martin og jeg havde endda været ude at spise og virkelig kærestehygget den sidste weekend, for nu var det jo vores sidste weekend, troede vi - det viste sig så, at vi fik to weekender mere, haha!
Anyway, den første uge over terminsdatoen stressede jeg ikke så meget over at være gået over tid. At "gå over tid" er egentlig noget sjovt noget, hvis du spørger mig, for ingen ved jo, hvor længe man har været gravid i virkeligheden, sådan helt nøjagtigt hvert fald. Det kommer jo helt an på længden af ens cyklus, om den er regelmæssig eller det modsatte, som virkelig er tilfældet for mig. Min menstruation har nemlig altid været uregelmæssig, så jeg vidste jo ikke, om jeg d. 2. juni havde været gravid i de 40 uger, man nu er sat til. Derfor synes jeg også, det er mega-ærgerligt, at der er SÅ meget fokus på igangsættelse, både hos jordemoderen og på hospitalet. Selvfølgelig er der nogle guidelines, man skal følge, det er klart, men jeg blev f.eks. tilbudt hindeløsning allerede på terminsdagen, og det synes jeg måske er lige tidligt nok... Jeg havde virkelig en drøm om at gå HELT naturligt i fødsel; altså vågne op med veer eller vandet, der var gået, og jo længere jeg gik over og jo mere der blev talt om igangsættelse, jo mere nervøs blev jeg for, at det ikke ville ske naturligt.
I ved helt sikkert, hvad jeg mener med igangsættelse men til de af jer, der måske er lige i starten af jeres graviditet eller drømmer om at blive gravide, så er igangsættelse altså hvor man får noget medicin (kunstigt oxytocin, som bla. er vores vestimulerende hormon) for at sætte gang i fødslen. Får man det må man hverken føde hjemme (som jeg drømte om på det tidspunkt, men som jeg ændrede fuldstændigt mening omkring, typisk mig :D) eller på fødeklinikken, som på det tidspunkt var min 2. prioritet ifht. HVOR jeg skulle føde. Det viste sig så at klinikken var min top-prioritet men mere om det i selve min fødselsberetning.
TING, JEG SELV GJORDE FOR AT HJÆLPE MIN KROP TIL AT GÅ NATURLIGT I FØDSEL
Nå. da jeg så var 41+0 og altså en uge over termin, begyndte vi at tale om hvilke ting, jeg kunne gøre for selv at skubbe lidt på. For overskueligheden har jeg lige lavet en lille liste over de ting, jeg gjorde både under graviditeten og lige før, jeg skulle føde:
Drikke hindbærbladete og spise dadler
Begge skulle eftersigende hjælpe til en naturlig fødsel og minimere risikoen for at briste. Jeg har skrevet om begge samt hvornår i graviditeten de kan indtages lige HER.
Øreakupunktur
Jeg har før skrevet om øreakupunktur og hvordan jeg brugte det til min graviditetskvalme lige HER. Øreakupunktur er GENIALT, hvis du spørger mig. Helt kort fortalt bygger øreakupunkturen på mange af de samme principper som klassisk akupunktur, nemlig Traditionel Kinesisk Medicin (TKM). En af forudsætningerne for TKM er, at alle livsformer gennemstrømmes af Qi, aka livskraft eller energi, og at Qi'en flyder gennem kroppen via energibaner, de såkaldte meridianbaner. Disse meridianbaner forbinder kroppens organer på forskellig vis, og det fantastiske ved akupunkturen - almindelig akupunktur såvel som øreakupunktur - er, at man på disse energibaner kan gå ind og stimulere forskellige punkter, der svarer til kroppens organer og så på den måde regulere det pågældende organs energiniveau.
Som nævnt, kan disse punkter altså også tilgås via øret, og man kan på den måde via øret stimulere forskellige punkter/organer i resten af kroppen, nøjagtig ligesom med almindelig akupunktur. Hvis man ikke har hørt om det før, lyder det måske en liiille smule specielt, men den er altså god nok; selve øret har nemlig ret avancerede forbindelser til hele hjernen, som jo styrer det meste af, hvad der sker i resten af kroppen. Derfor kan både almindelig akupunktur og øreakupunktur bruges til at "modne" kroppen til fødsel, idet begge kan hjælpe til at afkorte og åbne livmoderhalsen, så fødslen kan gå i gang naturligt.
Jeg fik en igangsættende behandling hos Susanne Suenson, som også er jordemoder, da jeg var 41+2 og hvor der kun var tre dage til, jeg skulle sættes i gang medicinsk. Jeg har brugt øreakupunktur mange gange og har rigtig god erfaring med det, så jeg er helt sikker på, at det hjalp til at modne min krop til fødsel. Hendes klinik ligger lige ved Nørreport (kan findes HER), og jeg kan varmt anbefale dig, der er gravid at tjekke den ud. Man kan nemlig med fordel starte tidligere med behandlingerne, end jeg gjorde. Set i bagspejlet er det hvert fald noget, jeg personligt ville gøre, næste gang, hihi ☺️.
Rebozobehandling
Rebozo kendte jeg ikke meget til, før jeg selv prøvede det. På magisk vis kom jeg i kontakt med søde og meget dygtige Doula Mama Linnea, som tilbød mig en behandling, som jeg ikke kunne sige nej til. Dagen efter jeg havde været til øreakupunktur, da jeg var 41+3, kom Linnea hjem til mig og skabte det mest behagelige og mamma-like univers (se billederne), hvor hun gav mig en helt igennem fantastisk rebozo-behandling. Til dig der ikke kender rebozo - og er gravid - kan jeg VARMT anbefale dig at tjekke det ud. Kort sagt er rebozo en massageteknik, hvor der bruges et stort tørklæde/sjal (det gule, som jeg har på på billedet) til at massere, afspænde og berolige den gravide kvindes krop. Desuden bruges det til at vende baby rigtig, hvis hun/han ligger med underkroppen nedad, og for nogle kan det endda virke vestimulerende. Sidstnævnte var selvfølgelig lidt det, jeg håbede på. For mig var det en enormt afslappende og beroligende oplevelse. Som sagt var i tiden efter at have passeret min terminsdato blevet mere og mere nervøs for, at jeg ikke ville gå naturligt i fødsel - noget som helt sikkert ikke gjorde min krop særlig afslappet og klar til at føde. Linneas rebozo-behandling fik mig helt ned i kroppen og ind i mit mamma-sind, og jeg er sikker på, at den hjalp min krop mod en naturlig fødsel.
Hindeløsning
Og så til sidste ting som jeg ikke må glemme, eller rettere KAN glemme haha. Jeg var nemlig meget imod hindeløsning til at starte med, og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor. Den holdning har jeg på ingen måde længere, men jeg er derimod blevet ret stor fan af hindeløsning og ville uden tvivl gøre det igen. Jeg tror, som nævnt, at det skyldtes, at jeg havde denne her forestilling om, at jeg skulle gå i fødsel lige pludselig, uden at jeg egentlig behøvede at "gøre noget for det". Det ved jeg godt nu, at man jo altså kan være nødt til selv at gøre noget - og det er helt ok. Det tog mig bare lidt tid at overbevise mig selv om, I guess... Måske du har haft nogle af de samme tanker ifht. at skulle sættes igang? Personligt brugte jeg hvert fald selv en del af tiden efter min terminsdato på at komme til terms med, at det jo altså kunne være, at jeg skulle sættes i gang, og jeg endte faktisk med at finde "fred med det" - lidt dramatisk sagt I know, men det var altså sådan, jeg havde det.
Hindeløsning er ligesom steppet før "rigtig" igangsættelse, hvis man kan sige det sådan. Hindeløsning regnes nemlig ikke som igangsættelse, og derfor må man både føde hjemme og på fødeklinikken, selvom man får hindeløsning. Det må man ikke, hvis man sættes i gang medicinsk. Med en hindeløsning får man altså løsnet fosterhinderne, som baby ligger i. Formålet er at frigive hormoner, som (hvis kroppen er klar) kan føre til at kroppen naturligt går i fødsel. Hindeløsning er derfor et rigtig godt alternativ til medicinsk igangsættelse, og derfor valgte jeg også at få foretagte en hindeløsning, eller faktisk to, dagene før, jeg skulle sættes i gang medicinsk. Det er jeg SÅ glad for at jeg gjorde, for sammen med de andre tiltag, jeg havde gjort, endte det faktisk med, at jeg gik naturligt i fødsel - 41+6 og præcist på dagen, hvor jeg skulle have været sat i gang medicinsk. Selve fødslen glæder jeg mig SÅ meget til at dele med jer, men den fortjener selvfølgelig et seperat indlæg, så det bliver næste gang. Nu er der nemlig en lille mand, der savner sin mor. 🥰
Kærligst K