• Karen Ziefeldt

GRAVIDITETS-DAGBOG #6 - AT REJSE LANGT SOM GRAVID, HÆVEDE FØDDER & MIAMI SOM DESTINATION - UGE 23-26

Opdateret: apr. 11

Læs 1. del HER, 2. del HER, 3. del HER, 4. del HER, 5. del HER og et ekstra-indlæg om babys køn HER


Kæreste jer,


Jeg håber, I har haft en skøn weekend. Jeg har været i Silkeborg til undervisning - og faktisk til eksamen for det ikke skal være løgn - i faget “Klientpsykologi“, som er et fag, man skal have for at blive færdig som Heilpraktiker, hvilket jeg jo satser stærkt på at blive til sommer. Hvis ellers alle er enige i den plan... 🤰🏼👼🏼🙏🏼


Nå, men den del kommer jeg tilbage til i et seperat post, for i dag skal nemlig handle lidt om de seneste uger i min graviditet, nemlig ugerne 23-26, hvor der fortsat er sket/sker en hel masse både med kroppen. Jeg føler virkelig, at min mave nærmest er eksploderet på det seneste, og jeg kan nu mærke liv (og MANGE spark!) hver dag. Det er simpelthen er den dejligste følelse - selv når det nogle dage føles lidt som om, at der enten er en boksekamp i gang, eller at han løber i et hamsterhjul derinde, haha. Så ja, jeg er liidt spændt på, hvordan det bliver herfra, hvor han kun bliver endnu større.


Som I måske har set på min story, var Martin og jeg i vinterferien en tur til Miami, hvor vi kom hjem fra i sidste uge. Det var SÅ skøn en tur, og jeg er virkelig glad for, at vi valgte at tage afsted. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at vi overvejede turen meget, netop fordi jeg jo er gravid, og ingen af os helt vidste, hvordan det ville være at rejse så langt og at flyve i det hele taget, når man er gravid...



AT REJSE/FLYVE SOM GRAVID + HÆVEDE FØDDER


Turen gik heldigvis SÅ fint - langt over begge vores forventninger faktisk - og det er jeg bare SÅ taknemmelig for. Selve flyveturen til Miami er nemlig ret lang (omkring 12-14 timer), så der kan jo nå at ske mange ting på sådan en tur (er jeg blevet lidt mor-pylret, sidder jeg lidt og tænker?? - men det er nok meget naturligt after all! 😅).


Vi havde en rigtig god afgang både derover og hjem; vi fløj ved 9-tiden søndag d. 9. februar om morgenen; først til Zürich, hvor vi skulle mellemlande, inden turen gik til Miami, som ca. tog 10,5 timer - så det er altså en ret lang tur, hvis du spørger mig. Jeg havde selvfølgelig forberedt mig alt, hvad jeg kunne, men jeg vil virkelig sige, at de tre (fire) vigtigste ting, når man rejser som gravid er:


1. Støttestrømper (der sidder godt til!!) 🧦

2. Kom op at gå og strække benene MANGE gange under turen 🚶🏼‍♀️

3. Masser af vand + snacks for at holde sig kørende, og 💦

4. Hvis man er til den slags, nogle gode rejse- og beroligende krystaller 🔮


Turen derover var som sagt en dagsflyvning, hvilket betød, at der var rig mulighed for at komme op at gå en masse - det benyttede jeg mig helt klart af - tror måske jeg gik to timer sammenlagt, hvilket er ret meget i et fly, haha, men so worth it, for det gjorde, at jeg overhovedet ikke fik hævede ben eller fødder på vej derover. Jeg havde også støttestrømper på HELE vejen, og tror absolut også, at det hjalp på det hele.


Turen hjem derimod var lidt en anden, og det var faktisk selvom jeg havde støttestrømper på. Her havde vi nemlig en natflyvning, og derfor sov jeg det meste af tiden (jeg er en af de heldige - hvis du spørger Martin - der kan sove på fly åbenbart 😃). Nå, men det at jeg sov bevirkede altså, at jeg IKKE kom op at gå særlig meget, hvilket resulterede i, at mine fødder og ben blev SÅ hævede, da vi landede i DK! Det har jeg aldrig prøvet før, da jeg nok ikke har tendens til det normalt, men det skal jeg love for, at jeg har fået under min graviditet. Jeg fik desværre ikke et ordentlig billede af fødderne (hvis det nogensinde kan blive ordentlig, haha), men der var virkelig ikke for sjov, så husk op at gå en masse, hvis/når du skal flyve langt - og støttestrømper på hele turen. Så kan det ikke gå helt galt!


Udover de hævede ben på hjemturen, gik ALT som det skulle, så spørger du mig, kan man sagtens rejse - og flyve - som gravid. Det er selvfølgelig meget individuelt, så mærk efter - og så skal man selvfølgelig også være i en tilstand, hvor man både KAN, har LYST og MÅ flyve. Det var jeg heldigvis. Man siger normalt, at det er ok at flyve op til omkring uge 28, men igen, det varierer rigtig meget fra graviditet til graviditet, så tal altid og få clearet helt med din læge, hvis du er i tvivl. Nogle flyselskaber, og forsikringsselskaber for den sags skyld, er faktisk ret strikse med den slags, så tjek også altid deres policies ud.



MIAMI SOM DESTINATION, NÅR MAN ER GRAVID


Miami er super-nice, hvis du spørger mig - og en perfekt destination, når man er gravid!


Miami ligger i det sydlige Florida (som de fleste af os sikkert ved), og det betyder altså et et af de bedste klimaer, hvis du spørger mig i hvert fald. Faktisk er Florida den stat med flest solskinstimer og er derfor kendt som "Sunshine State" - det står faktisk på alle nummerplader, men det kan jeg nu egentlig også godt forstå, man er stolt af after all! 😃


Miami i sig selv er jo en storby, men den er (heldigvis) meget mere end det; den har nemlig også nogle af de smukkeste strande, jeg har set, og derfor er den et perfekt mix, hvis du spørger mig. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg eeelsker havet (man er vel Fisk i soltegn ♓️😉), så for mig skal der helst være en eller anden form for vand tæt på, når jeg holder ferie. Det, at der så også er mulighed for storby-oplevelsen samtidig med er bare et plus - og det er der i Miami. Byen byder også på et ret nice Art Deco-område fyldt med farverige bygninger med alle mulige sjove detaljer. Derudover er der Wynwood-området, som har noget af det sejeste street art, jeg længe har set!


Tager man længere ned til "The Florida Keys", en lang række af mine-øer, som faktisk strækker sig mod vest hele vejen ned til den Mexicanske Golf - faktisk mødes Atlanterhavet og den Mexicanske Golf her. Det har jeg altid synes var ret fascinerende - igen, måske fordi jeg elsker havet!

Nå, men man kører så typisk fra Miami og ned langs/over alle de små Keys, indtil man til sidst kommer til Key West, som er den største - og også mest spændende - Key at besøge.

Her får man endnu mere af den her eksotiske stemning; faktisk minder det ret meget om at være i Caribien, både natur- og vejr-mæssigt men også den meget tilbagelænede vibe, der har dernede. The Keys, og særligt Key West, er SÅ meget værd et besøg, hvis man alligevel er i Miami. Turen tager små 4 timer hele vejen til Key West - det gjorde vi, og det kan virkelig anbefales!


Som I kan høre var jeg ret meget oppe at køre over Miami, og byen kan virkelig også anbefales, når man er gravid. Det er godt klima, der er trygt og styr på tingene (det er USA generelt ret gode til), og så er det man tæt på hjælp, hvis der nu skulle ske noget - I mean, man er ikke ude i en ødemark i Nepal, hvor det logistiske nok kunne blive en udfordring. Altså er Miami et ret safe choice, når man er gravid. Og også når man ikke er selvfølgelig! Haha. Der kommer en seperat post om turen - det tænker jeg er mere passende med alt det, jeg har at sige! 😃



Som I ved, ELSKER jeg, når I deler jeres tips, tricks og erfaringer med mig, så TUSINDE tak - så bliv endelig ved med dét! 🥰

Er lidt nysgerrig på, om du mon også rejste som gravid? Hvis ja, hvad var/er din erfaring? Hvis nej, hvad var din(e) årsag(er)?


Håber alle får en dejlig aften.


Kærligst K,





Petersborgvej 6, 3. 2100 København Ø 

  • Instagram
  • Facebook

© Karen Ziefeldt 2019

Created by Ziefeldt Design