Fokus Fredag: Naturlige råd til forstoppelse 🤎

Opdateret: 10. sep. 2021

Kære venner,


Denne uges Fokus Fredag er dedikeret til forstoppelse - et af de spørgsmål jeg ofte får.


Forstoppelse er en ting, vi nok alle har oplevet fra tid til anden. Desværre er det også et lidt tabubelagt emne, som mange ikke tør sige højt. Megaærgerligt og trist, for behandlingen ender ofte med at blive symptombehandling, hvor der gives noget kunstigt (ex. ducolax, microlax, movicol etc), som jo ikke fjerner ÅRSAGEN til problemet men blot behandler symptomet. Her får du mine naturlige råd til forstoppelse - og ja, jeg har selv været der af mange omgange og flere forskellige årsager.



♡ Magnesium-tilskud: et SUPER-vigtigt tilskud, som jeg anbefaler til ALLE. Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. En af mineralets funktioner er, at det indvirker på musklernes funktion, og da tarmen også er en muskel, er det derfor enormt vigtigt ifht. dens peristaltik (bevægelse). Tager du ikke Magnesium allerede kan jeg varmt anbefale dig at starte. Gerne op til 600 mg dagligt. Tages om aftenen, da mineralerne optages bedst her.


♡ Trifalla og Trifalla Special: en sammensætning af tre indiske superfrugter, der har været brugt i tusindvis af år til at styrke fordøjelsen. Det er så ærgerligt, at netop den kombination ikke er mere udbredt i den vestlige verden, da det nok er det mest effektive præparat til akut forstoppelse (og MEGET andet), jeg er støt på. Et seperat indlæg herom kommer snart.


♡ Probiotika aka mælkesyrebakterier: styrker tarmfloraen og hjælper derved med at nedbryde og omsætte vores mad, så vi får mest muligt ud af de næringstoffer, vi spiser.


♡ Olier: foruden at være fantastisk for vore hud, smører olierne hele systemet indefra (læs: tarmene), og hjælper derfor deres peristaltik, så vi kan komme af med det, vi ikke skal bruge.

♡ Homøopati: ‘Oxalis Comp.’ virker krampeløsende på fordøjelsen. Vælg dette middel, hvis nervesystemet er årsagen. Gives til voksne og børn over 12 år. ’Chamomilla Camp.’ virker på kramper og spændinger og er ideelt til børn under 12 år. Se seperat indlæg herom. ‘Cichorium cum stanno’ er det bedste middel til spædbørn med forstoppelse. ‘Heparon’ stimulerer fordøjelsessafterne generelt. Ideelt at have med på rejse, hvor mange typisk har ændret afføring.

♡ Vejrtrækning: skal bestemt ikke undervurderes, når vi taler forstoppelse. Jeg ser ofte, at forstoppelse ikke skyldes kosten men noget mentalt, der gør, at man er nervøs og ubevidst spænder op. Det kan derfor betale sig at arbejde med sin vejrtrækning og blive bevidst om, hvad det er, der gør én nervøs og blokerer for flowet i kroppen, som det at komme af med afføring (affald) på et dybere plan handler om.


♡ Meditation: indfør en daglig - eller så ofte du kan - praksis, hvor du fokuserer på at blive til stede i kroppen, mærke den og ikke mindst give slip på det, du ikke længere har brug for.

♡ Spis fiberrigt: et meget standard råd men et, der altså ikke skal kimses af. Spiser vi ikke nok fibre i form af grøntsager, grove korn, nødder mv., så har tarmene ikke rigtigt noget at arbejde, og resultatet er ofte forstoppelse. Modsat; spiser vi intet eller meget lidt protein og fedt og lever udelukkende af grøntsager, kan de give modsat problem (læs: diarré). Der er derfor en mening med, at vi skal have lidt af det hele.


♡ Rigeligt med vand: drikker vi ikke nok vand (omkring 2-2,5 liter dagligt) dehydreres kroppen, og en af resultaterne er ofte forstoppelse.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle