Fokus Fredag: Alt du skal vide om solcreme đ
Solen og dens strÄler er fantastiske og livsnÞdvendige. De hjÊlper kroppen til at danne D-vitamin, som er vigtigt for bÄde knogler, muskler og ikke mindst hormonsystemet. Dermed ikke sagt, at solens strÄler ikke kan vÊre skadelige. Det kan de ogsÄ, isÊr hvis vi opholder ude uden beskyttelse, nÄr UV-indekset er hÞjt.
UV-STRà LING: Ifht UV (aka ultraviolet strÄling) findes der flere forskellige slags. De to relevante, nÄr vi taler solcreme er UVA og UVB. UVA har lÊngere bÞlgelÊngde og er i stand til at trÊnge dybt ned i huden og forÄrsage celleforandringer. UVB er kortere og er dem, der kan give os forbrÊndinger os gÞre os rÞde/brune.
VALG AF SOLFAKTOR: pÄ baggrund af UV-snakken, kan det, nÄr vi vÊlger solcreme, derfor betale sig, at vÊlge én, der giver en bredspektret beskyttelse (mod bÄde UVA og UVB). SPF (aka solfaktor) refererer dog udelukkende til produktets beskyttelse mod UVB-strÄler og altsÄ ikke de skadelige UVA-strÄler.
⥠Fysiske vs. kemisk filter: Solcreme virker kort sagt pÄ den mÄde, at de bortfiltrerer en del af UV-strÄlingen med enten et fysisk (ogsÄ kendt som mineralsk) eller kemisk solfilter. De fleste solcremer bestÄr i dag af en blanding af bÄde fysiske og kemiske filtre.
â Fysiske filtre: fungerer som en total barriere overfor UV-strĂ„lingen. De lĂŠgger sig som et skjold pĂ„ huden og er i stand til at reflektere bĂ„de UVA- og UVB-stĂ„ler. Som nĂŠvnt, kaldes de fysiske filtre ogsĂ„ for mineralske filtre, idet de er mineralbaserede og fremkommer i formen, titaniumdioxid eller zincoxid.
đđŒ Fordele: naturlig evne til at beskytte mod bĂ„de UVA og UVB. Derudover oplever man sjĂŠldent irritationer ved brug af de fysiske filtre, og de er derfor sĂŠrligt egnede til folk med sart og irriteret hud, som eksempelvis rosascea mv.
đđŒ Ulemper: efterlader i nogle tilfĂŠlde et hvidt skĂŠr i huden. For at undgĂ„ dette spĂžgelsesagtige look, kan jeg varmt anbefale, at du vĂŠlger en kvalitetssolcreme, da producenten bag disse har investeret i at gĂžre noget ved dette problem.
â Kemiske filtre: virker ved at undergĂ„ en kemisk reaktion ved tilstedevĂŠrelsen af UV-lys. De indeholder nemlig stoffer, der trĂŠnger ned i hudens Ăžverste lag; nĂ„r UV-strĂ„lerne rammer huden, opsuges de af filtret, som dermed forhindrer strĂ„lerne i at nĂ„ ned i de dybere hudlag, hvor de kan gĂžre skade. Filtret fungerer altsĂ„ ved at omdanne UV-strĂ„lerne til varme, der hovedsageligt tabes i luften eller transporteres vĂŠk med blodcirkulationen.
đđŒ Fordele: trĂŠnger ned i huden og efterlader ikke et hvidligt skĂŠr.
đđŒ Ulemper: ikke alle slags kemiske filtre er i stand til at beskytte effektivt mod solens UVA-strĂ„ler. Liste over kemiske filtre, der giver fuld beskyttelse, kan du inde online. Derudover sker der det, at under omdannelse af UV strĂ„lernes energi til varme, da mister de kemiske filtre gradvist deres evne til at beskytte huden, hvilket betyder, at solcremer med kemiske filtre skal pĂ„fĂžres oftere for at virke effektivt. Solcremer med kemisk filter skal desuden pĂ„fĂžres ca. en halv time fĂžr, du gĂ„r ud i solen - det er ca. den tid, det tager, for cremen at optages i huden og blive aktiv.
⥠Hvor meget solcreme og hvor often?: Du skal bruge meget mere solcreme, end du tror. For at opnÄ den faktor, der er angivet pÄ din solcreme, bÞr du pÄfÞre ca. en teskefuld solcreme i ansigtet og ca. 30-40 gram pÄ kroppen. Dette skal sÄ gÞres ca. hver anden time og efter hver svÞmmetur eller fysisk aktivitet. Selv bruger jeg faktor 50 i ansigtet Äret rundt og faktor 30 pÄ kroppen.
⥠Hvad med havene (aka reef safe): en anden vigtig faktor at tÊnke ind, nÄr vi vÊlger solcreme. SÊrligt fire ingredienser, der ofte findes i solcreme har vist sig at vÊre skadelige, idet de forÄrsager koralblegning: Oxybenzone, Butylparaben, Octinoxate og 4-methylbenzyliden-kamfer. UndgÄ altid disse.
⥠Naturlige solfiltre: tiosol (fysisk solfilter, der bremser UVA og -B); kokosolie (SPF 6) og hindbÊrkerneolie. Disse kan godt fungere, men man skal vÊre helt sikker pÄ, hvad man gÞr, vis man vÊlger kun at bruge disse. Jeg ville ikke anbefale dem, nÄr/hvis man decideret opholder sig i solen, nÄr UV-indekset er hÞjt.
⥠BlÄt lys aka HEV-lys: ogsÄ kaldet skÊrmlys, som kommer fra alle former for skÊrme og LED-belysning samt fra solen. Nyere forskning tyder pÄ, at blÄt lys faktisk kan nÄ dybere ned i huden end UVA og UVB-strÄlerne, hvorfor det giver mening at tÊnke beskyttelse mod blÄt lys ind i sin rutine.
⥠Personligt bruger jeg et miks af fysiske (aka mineralske) og kemiske solfiltre alt efter, hvor pÄ kroppen, der er tale om. Derudover gÄr jeg altid efter sol-produkter, der kombinerer sol-beskyttelse med hudpleje. PÄ billedet ser du nogle af mine yndlings solcreme-produkter, der opfylder de kriterier.