Fokus Fredag: Alt du skal vide om solcreme 🌞

Solen og dens stråler er fantastiske og livsnødvendige. De hjælper kroppen til at danne D-vitamin, som er vigtigt for både knogler, muskler og ikke mindst hormonsystemet. Dermed ikke sagt, at solens stråler ikke kan være skadelige. Det kan de også, især hvis vi opholder ude uden beskyttelse, når UV-indekset er højt.



UV-STRÅLING: Ifht UV (aka ultraviolet stråling) findes der flere forskellige slags. De to relevante, når vi taler solcreme er UVA og UVB. UVA har længere bølgelængde og er i stand til at trænge dybt ned i huden og forårsage celleforandringer. UVB er kortere og er dem, der kan give os forbrændinger os gøre os røde/brune.

VALG AF SOLFAKTOR: på baggrund af UV-snakken, kan det, når vi vælger solcreme, derfor betale sig, at vælge én, der giver en bredspektret beskyttelse (mod både UVA og UVB). SPF (aka solfaktor) refererer dog udelukkende til produktets beskyttelse mod UVB-stråler og altså ikke de skadelige UVA-stråler.

Fysiske vs. kemisk filter: Solcreme virker kort sagt på den måde, at de bortfiltrerer en del af UV-strålingen med enten et fysisk (også kendt som mineralsk) eller kemisk solfilter. De fleste solcremer består i dag af en blanding af både fysiske og kemiske filtre.

☀ Fysiske filtre: fungerer som en total barriere overfor UV-strålingen. De lægger sig som et skjold på huden og er i stand til at reflektere både UVA- og UVB-ståler. Som nævnt, kaldes de fysiske filtre også for mineralske filtre, idet de er mineralbaserede og fremkommer i formen, titaniumdioxid eller zincoxid.

👍🏼 Fordele: naturlig evne til at beskytte mod både UVA og UVB. Derudover oplever man sjældent irritationer ved brug af de fysiske filtre, og de er derfor særligt egnede til folk med sart og irriteret hud, som eksempelvis rosascea mv.

👎🏼 Ulemper: efterlader i nogle tilfælde et hvidt skær i huden. For at undgå dette spøgelsesagtige look, kan jeg varmt anbefale, at du vælger en kvalitetssolcreme, da producenten bag disse har investeret i at gøre noget ved dette problem.


☀ Kemiske filtre: virker ved at undergå en kemisk reaktion ved tilstedeværelsen af UV-lys. De indeholder nemlig stoffer, der trænger ned i hudens øverste lag; når UV-strålerne rammer huden, opsuges de af filtret, som dermed forhindrer strålerne i at nå ned i de dybere hudlag, hvor de kan gøre skade. Filtret fungerer altså ved at omdanne UV-strålerne til varme, der hovedsageligt tabes i luften eller transporteres væk med blodcirkulationen.


👍🏼 Fordele: trænger ned i huden og efterlader ikke et hvidligt skær.

👎🏼 Ulemper: ikke alle slags kemiske filtre er i stand til at beskytte effektivt mod solens UVA-stråler. Liste over kemiske filtre, der giver fuld beskyttelse, kan du inde online. Derudover sker der det, at under omdannelse af UV strålernes energi til varme, da mister de kemiske filtre gradvist deres evne til at beskytte huden, hvilket betyder, at solcremer med kemiske filtre skal påføres oftere for at virke effektivt. Solcremer med kemisk filter skal desuden påføres ca. en halv time før, du går ud i solen - det er ca. den tid, det tager, for cremen at optages i huden og blive aktiv.


♡ Hvor meget solcreme og hvor often?: Du skal bruge meget mere solcreme, end du tror. For at opnå den faktor, der er angivet på din solcreme, bør du påføre ca. en teskefuld solcreme i ansigtet og ca. 30-40 gram på kroppen. Dette skal så gøres ca. hver anden time og efter hver svømmetur eller fysisk aktivitet. Selv bruger jeg faktor 50 i ansigtet året rundt og faktor 30 på kroppen.

♡ Hvad med havene (aka reef safe): en anden vigtig faktor at tænke ind, når vi vælger solcreme. Særligt fire ingredienser, der ofte findes i solcreme har vist sig at være skadelige, idet de forårsager koralblegning: Oxybenzone, Butylparaben, Octinoxate og 4-methylbenzyliden-kamfer. Undgå altid disse.

♡ Naturlige solfiltre: tiosol (fysisk solfilter, der bremser UVA og -B); kokosolie (SPF 6) og hindbærkerneolie. Disse kan godt fungere, men man skal være helt sikker på, hvad man gør, vis man vælger kun at bruge disse. Jeg ville ikke anbefale dem, når/hvis man decideret opholder sig i solen, når UV-indekset er højt.

♡ Blåt lys aka HEV-lys: også kaldet skærmlys, som kommer fra alle former for skærme og LED-belysning samt fra solen. Nyere forskning tyder på, at blåt lys faktisk kan nå dybere ned i huden end UVA og UVB-strålerne, hvorfor det giver mening at tænke beskyttelse mod blåt lys ind i sin rutine.


♡ Personligt bruger jeg et miks af fysiske (aka mineralske) og kemiske solfiltre alt efter, hvor på kroppen, der er tale om. Derudover går jeg altid efter sol-produkter, der kombinerer sol-beskyttelse med hudpleje. På billedet ser du nogle af mine yndlings solcreme-produkter, der opfylder de kriterier.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle