top of page

✨ BOG-INSPIRATION: 5 BØGER JEG LÆSER LIGE NU ✨

Kæreste jer,


I disse dage er der (for flere af os i hvert fald) tid til at lave og gøre nogle af de ting, vi ikke plejer. Personligt elsker jeg at læse bøger; for mig er det at læse bøger en dejlig måde at koble af på - en måde, der ikke involverer nogen form for at være online, og det kan jeg virkelig mærke, at jeg trænger til en gang i mellem. Og nok særligt i disse tid, hvor der er SÅ meget ny information, vi hele tiden skal forholde os til.

SÅ, derfor tænkte jeg, at jeg en gang i ugen det næste stykke tid vil dele en lille inspirations-liste med bøger, jeg læser lige nu. Måske kan du bruge nogle af mine forslag selv, eller måske bliver du bare mindet om, at det at trække stikket engang i mellem faktisk er rigtig godt, sundt og nødvendigt for os mennesker. Der synes jeg personligt, at en god old-school bog gør det lidt nemmere. ☺️



⚓︎ Horoskopets 12 tegn:

Min nyeste er om astrologi - et helt fantastisk spændende emne, hvis du spørger mig. 🔮 Som skrevet før, lever jeg ikke mit liv efter astrologien, men jeg synes bestemt at den kan bruges til at skabe en bedre forståelse af både os selv og mennesker omkring os. 🙏🏼 En rigtig god begynder-bog, hvis du også er interesseret i astrologiens (magiske) univers.

Forfatter: Claus Houlberg.


⚓︎ The Mama Natural Guide to Pregnancy & Childbirth:

Da jeg er gravid (i 29. uge 😱), læser jeg selvfølgelig en graviditets-bog lige nu. 🤰🏼Mama Natural aka Genevieve Howland har nok skrevet THE pregnancy book, hvis du spørger mig; med en fantastisk holistisk tilgang til graviditet og livet generelt kommer hun rundt om ALT, du skal vide om både før, under og efter graviditeten, og så er alt hun skriver desuden fagligt begrundet. 🙏🏼

Forfatter: Genevieve Howland


⚓︎ The Power of Now:

Den ultimative bibel, hvis du spørger mig. 🙏🏼 Jeg har læst Power of Now af Eckhart Tolle adskillige gange og vender altid tilbage til den, hvis jeg føler mig ked af det, frustreret, forvirret, nervøs eller hvad det nu måtte være. Fælles for alle de her følelser og sindstilstande er nemlig, at de alle har sit udspring i, at vi ikke er til stede i Nuet men i stedet bekymrer os om alle mulige ting, der måske (men højst sandsynligt ikke) vil ske i fremtiden.

Forfatter: Eckhart Tolle


⚓︎ The Crystal Bible:

Jeg brugte lang tid på at finde den ultimative krystal-guide og fandt så denne fine bog i den hyggeligste boghandel i Edinburgh. Der er ikke den krystal, jeg ikke har kunne slå op i dén bog, og den giver samtidig en forklaring på, hvorfra krystallerne kommer, hvordan de opstår, hvorfor de har en virkning, og hvad man kan bruge dem til. 💎

Forfatter: Judy Hall


⚓︎ The Science of Yoga:

Min yndlings yoga-bog fordi den kombinerer det fysiologiske/anatomiske med det mentale/spirituelle. Den forklarer rigtig fint og overskueligt, hvilken effekt de forskellige stillinger har på vores krop helt praktisk, men den inkluderer samtidig hele vores nervesystem og derved hvilken effekt yogaen har på vores mindset. 🧘🏼‍♀️

Forfatter: Ann Swanson


På nær den første, har jeg købt alle disse bøger på vores rejser men har nu endelig fundet en boghandel her i byen, der handler præcist med den slags bøger, nemlig Soul Books, der ligger i indre by.


Hvis du er til den slags bøger - eller bare er nysgerrig og gerne vil udvide din horisont en smule - kan jeg varmt anbefale dig at tjekke deres udvalg ud. Men vent lige med at tage derned fysisk til, der er kommet en smule mere ro på... Forhåbentlig inden alt for længe. 🙏🏼


Mange kærlige tanker og god energi, K

bottom of page