• Karen Ziefeldt

BLIVER DET EN DRENG ELLER PIGE? + LIDT OM FORVENTNINGER OG MYTER, DER IKKE HELT HOLDER

Læs 1. del HER, 2. del HER, 3. del HER, 4. del HER og 5. del HER


Ok, jeg har glædet mig såå meget til at dele det her med jer. Som I læste i sidste dagbog (del 5.) var vi til 20-ugers scanning i uge (surprise) uge 20, hvor alt heldigvis gik præcist, som det skulle - til trods for at vi måtte ind to dage i træk, da baby ikke lå helt optimalt til at scanne det hele... MEN, nok om det, nu skal det nemlig handle om noget lidt mere spændende; nemlig babys køn. 😍


Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg overhovedet ikke i tvivl, om jeg ville vide babys køn - jeg er ALT for nysgerrig til ikke at vide det. Heldigvis var Martin enig, så selvfølgelig skulle vi have kønnet at vide. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan se det fine ved, at man ikke får kønnet at vide - der tror jeg virkelig man bare skal gøre dét, man har lyst til og ikke lytte til, hvad alle omkring én måtte synes.


Nå, men udover den (meget!) gennemgående test, som 20-ugers-scanningen byder på, kan man altså også her få kønnet at vide - med mindre man betaler sig fra det og køber en scanning før uge 20 (babys køn kan nemlig vides allerede omkring uge 14). Vi havde glædet os såå meget til at finde ud af, om vi skulle have en lille pige eller dreng og havde da også selv haft en masse fornemmelser og idéer omkring hvilket køn, det nu var.


Selv var jeg nærmest overbevist om, at vi skulle have en lille pige - noget der blev forstærket, eftersom jeg døjede SÅ meget kvalme de første tre måneder, og mange nemlig siger, at det typisk er en pige, hvis man har meget kvalme. Det siges nemlig, at kvalmen skyldes de mange hormoner, som der i følge nogen skulle være flere af, når man venter en pige. Om det så er videnskabeligt bevist, er jeg dog ikke helt sikker på, men ikke desto mindre har det hvert fald været med til at betyder, at jeg troede, vi skulle have en pige. Det gjorde Martin faktisk også... men måske mest fordi, jeg havde overbevist ham om det, haha!



Da jordemoderen (sonograf hedder det vist), vi blev scannet af, så siger, "det er en lille dreng", bliver jeg faktisk virkelig overrasket - og helt fantastisk glad selvfølgelig, selvom det slet ikke var, hvad jeg havde regnet med at høre. Det var virkelig vildt, og især fordi hun lynhurtigt var videre til næste organ, der skulle scannes - som om det at få kønnet at vide bare var en lille biting, hvis I ved, hvad jeg mener... Og det er det jo i virkeligheden også, så det er slet ikke fordi, jeg er skuffet eller ked af den måde, det blev sagt på, slet ikke. For det allervigtigste er jo, at baby har det godt - om det så er han- eller hunkøn er helt underordnet! Så længe det er et menneske, var der en der sagde til mig - det syntes jeg, var ret sjovt.

Og det skal lige siges, at jeg er SÅ lykkelig, glad og taknemmelig for, at vi skal have en lille dreng - det er helt fantastisk, og det føles som om, at det er bare sådan, det skal være.


Min pointe her er nok, at det at vi havde gået og troet så meget, at det var en pige, og ligesom på en eller anden måde allerede indstillet os på, at det blev det, kan godt gøre, at når man lige når man får kønnet at vide - og det er noget andet - måske får et lille "chok" og faktisk lige skal indstille sig på, at det er noget andet end det, man havde regnet med. Og det har som sagt intet med skuffelse eller noget at gøre - det viser bare hvor meget, at det at have forventninger kan ændre ens syn på tingene i det hele taget. Jeg har i hvert fald lært til næste gang (hihi), at jeg INGEN forventninger til kønnet vil have, og da slet ikke baseret på, om man har meget kvalme eller ej. Det kan man altså have om så det er en pige eller dreng, skal jeg hilse at sige. Mange siger også, at man typisk craver søde ting, hvis det er en pige og mere saltede og fede ting, hvis det er en dreng, men jeg har altså cravet begge, så igen - det er altså ikke de "myter", man skal satse sine penge på, hvis du spørger mig, haha.


Dermed ikke sagt at nogle ikke kan have en helt fantastisk intuition og nærmest vide kønnet via dét - det synes jeg egentlig selv jeg har normalt, så måske er jeg også bare en smule overrasket over, at jeg ikke havde en bedre idé denne gang, haha. Either way, så er jeg så glad og taknemmelig for, at vi skal have en lille dreng - jeg sidder helt og smiler (og bliver lidt emotional) ved tanken om det. Det kunne ikke være bedre, og jeg er helt sikker på, at alt er præcist, som det skal være. Og så kan jeg ikke vente med at møde ham! Det er så vildt at være i gang med at skabe et helt nyt menneske - hvor fantastisk er naturen ikke lige!? Og så endda få lov til at gøre det med den, man elsker allermest. Wauw.


Jeg håber, alle har haft en skøn weekend og er klar til en ny uge. Nu tror jeg Martin og jeg skal ud at gå i det dejlige solskin. Det er endnu en ting at være taknemmelig over, hvis du spørger mig.


Kærligst, K

Petersborgvej 6, 3. 2100 København Ø 

  • Instagram
  • Facebook

© Karen Ziefeldt 2019

Created by Ziefeldt Design