10 TEGN PÅ JERNMANGEL (DYSREGULERET JERNOPTAGELSE)

Opdateret: 15. aug.


Kære alle,


Ok, det her indlæg henvender sig nok i virkeligheden mest til os piger/kvinder, da det typisk er os, der kan være i risiko for jernmangel. Dermed ikke sagt, at mænd ikke kan mangle jern - det kan de - men det er langt mindre almindeligt i forhold til kvinder. Og det er der jo helt naturlige (månedlige) årsager til; når vi kvinder har menstruation, taber vi nemlig mere jern end mænd og vil derfor have brug for en højere tilførsel af mineralet for ikke at komme i underskud.

Men hvorfor er jern så så vigtigt, tænker du måske? Kort fortalt har kroppen brug for jern for at fungere optimalt, og for at forstå vigtigheden af jern i kroppen, er vi også nødt til at kende de lidt mere nerdy details. De kommer her, ultra-kort, bare rolig. 😉


For at forstå vigtigheden af jern i kroppen, skal vi kende til hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein, som findes i de røde blodlegemer, og det er netop den del af blodet, der transporterer ilt fra lungerne og rundt i kroppen, hvor det skal bruges. MEN, for at hæmoglobinet fungerer og ilten kan transporteres rundt, er der nødt til at være tilstrækkeligt med jern tilstede, da det faktisk er jernet, der binder ilten og sørger for at 'få den med rundt i kroppen'.


Får vi ikke nok jern, nedsættes evnen derfor til at transportere ilt rundt i kroppen, hvilket kan få os til at opleve en række symptomer, som altså kan være ret ubehagelige, skal jeg hilse at sige. Jeg har nemlig selv oplevet jernmangel op til flere gange - både før min graviditet, under og ikke mindst efter - og hver gang er det de samme symptomer, jeg får. Jeg er derfor altid opmærksom på dels at spise en masse jernholdige fødevarer (som altså ikke kun er kød eller animalske kilder) men samtidig at få taget mit jerntilskud.



SYMPTOMER PÅ JERNMANGEL

Symptomerne på jernmangel er mange, men de mest almindelige har jeg listet her:


TRÆTHED & UDMATTELSE

Selvom du sover rigeligt, er det bare som om, at du bliver ved med at være træt og uoplagt. Der kan selvfølgelig være flere grunde hertil, men træthed og udmattelse er faktisk en af de mest almindelige symptomer på jernmangel; netop fordi du, uden tilstrækkeligt jern i kroppen, ikke er i stand til at sende ilt rundt i kroppen.


NEDSAT FYSISK YDEEVNE

Fordi jern jo er ansvarlig for transporten af ilt rundt i kroppen, vil vi opleve at blive hurtigere forpustet ved fysisk aktivitet, hvor vi jo netop skal bruge mere ilt. Jeg har oplevet at blive forpustet bare af at gå op ad trappen, og det er jo ikke normalt, hvilket man ellers sådan er i nogenlunde form. Så hvis du bliver forpustet ved aktiviteter, der normalt ikke tager pusten fra dig, så kan det være fordi, du mangler jern.


BLEGHED

Hvis vi mangler jern, er bleghed også et typisk symptom. Hæmoglobinet - hvor jern jo er en vigtig bestanddel - er nemlig ansvarlig for blodets røde farve og hudens rosa glød, men får vi ikke nok jern, dannes proteinet ikke ordentligt og giver altså ikke blodet den røde farve, hvorfor vi kan komme til at se blege ud. Det har jeg hvert fald selv prøvet MANGE gange.


KRAFTIGE MENSTRUATIONER

Kraftige menstruationer er endnu en hyppig årsag til jernmangel. Så hvis det er noget, du oplever, kan jerntilskud være en god idé. I det hele taget kan jernmangel resulterer eller hvert fald bidrage til at skabe kuk i kvindes cyklus. Selv har jeg oplevet pletblødninger, når jeg er lav på jern. Så snart jeg upper mit indtag heraf stopper de, og min cyklus bliver mere regelmæssig. OBS! Der kan naturligvis være mange årsager til uregelmæssige cyklusser.


HOVEDPINE

Ved jernmangel vil kroppen selvfølgelig prioritere at få ilt til hjernen, men selvom den gør dét, er det ikke sikkert, at hjernen får alt den ilt, den har brug for. Iltmangel får hjernen blodårerne til at udvide sig, og det kan give hovedpine.


SVIMMELHED.

I stil med ovenstående punkt kan jernmangel også give svimmelhed, idet hjernen ikke får nok ilt.


HJERTEBANKEN OG NERVØSITET

Som om vi ikke havde nok at være urolige for i forvejen (😄), kan jernmangel faktisk gøre os mere rastløse og urolige. Mangel på jern, og derved ilt i kroppen, sætter nemlig gang i vores nervesystem og får hjertet til at slå hurtigere. Så hvis du går og føler dig urolig uden rigtigt at vide hvorfor, så kan jernmangel måske være årsagen. Et symptom jeg faktisk selv har oplevet flere gange og stort set hver gang, har ekstra jern hjulpet mig.


HÅRTAB

Der kan være flere årsager til hårtab, men en af dem kan faktisk også være jernmangel. Ved jernmangel sender kroppen nemlig ilten til de vigtigste organer og funktioner, i stedet for eksempel til håret.


SVAGE NEGLE

Jernmangel kan samtidig give 'skøre' negle, der flosser og har 'tendens til striber' på langs af neglene.


KOLDE HÆNDER OG FØDDER

Kolde hænder og fødder kan være endnu et tegn på jernmangel.



JERNTILSKUD

Heldigvis er det forholdsvist nemt at rette op på jernmangel ved hjælp af tilskud - men selvfølgelig ikke hvilket som helst, da ikke alle optages lige godt af kroppen. For eksempel er der flere jerntilskud - typisk de uorganiske - hvor kun omkring 10% af jernet kan optages af vores tarme og komme ud i blodet, hvor det jo skal bruges. Resten bliver tilbage i tarmene og kan her skabe gener i form af forstoppelse, hvilket vi jo meget gerne vil undgå. Med organisk jern derimod risikerer man ikke forstoppelse og andre gener. Jeg tager selv organisk jern i form af enten Kraüterblut og aminoJern, som er to af de lettest optagelige jerntilskud på markedet. Derudover tager jeg (i perioder) homøopatisk jern i form af Jern Vital H. Homøoaptisk jern tilfører ikke som sådan kroppen jern, men det hjælper kroppen til bedre at kunne optage jern fra kosten og de tilskud, vi tager. Den er genial og et must-have hvis du spørger mig.


TING, DU GERNE VIL VIDE, NÅR DU TAGER JERNTILSKUD

Når man tager jerntilskud, skal man dog være opmærksom på, at flere forskellige stoffer i kosten har indflydelse på optagelsen jern. For eksempel hæmmer calcium optagelsen af jern, mens C-vitamin øger den. Derudover nedsætter de stoffer, der findes i både rødvin, te, kaffe også optagelsen af jern. Det kan derfor betale sig at time, hvornår man tager sit jerntilskud for at optimere effekten. Jeg tager enten mit jerntilskud tidlig morgen eller sen aften for at undgå at have andre ting i maven. Derudover er et tilskud af A-vitamin vigtigt, hvis vi ikke får nok af dette vitamin i kosten, hvilket de færreste af os gør. A-vitamin indgår nemlig som en enormt vigtig del i kroppens jern 'recycling system' og er derfor også vigtig at være dækket ind på.


FØDEVARER RIGE PÅ JERN

Derudover kan det selvfølgelig betale sig at inkludere jernholdige fødevarer i sin daglige kost. Af jernholdige fødevarer kan blandt andet nævnes:


Fra dyreriget: Indmad, lever og nyre (leverpostej), okse- og kalvekød, andekød, skaldyr og fisk.

Fra planteriget: tørrede kikærter, spinat, havregryn, hvedeklid, rødbeder, broccoli, mulberries.


Jeg håber, du blev en smule klogere på, hvad jernmangel kan medføre - og hvis du har haft ovenstående symptomer, måske er mere rolig nu, hvor du ved, at der altså kan være helt naturlige årsager til disse. Sådan oplevede jeg det i hvert fald selv, da jeg fandt ud af, at mange af mine symptomer 'bare' skyldtes jernmangel...


Kærligst, K

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle